onsdag den 3. maj 2017




Urte-/bålmadsdag på Skørping Skole

Vi skal i dag på besøg I DUS'en på Skørping Skole. Vi har forinden planlagt at vi starter ud med at gå på opdagelse / urtejagt i skoven omkring Skørping Skole. På vores urtejagt, vil vi primært gå efter: Ramsløg, Skovsyre og Alm. syre (se billeder ovenfor).
Mens urtejagten er i gang, bliver en af gruppens medlemmer tilbage og får sat bål i gang, så det er klar til når vi vender tilbage.
Når vi har fået samlet de urter vi skal/kan bruge, vender vi tilbage til bålet hvor børnene skal i gang med at lave fladbrød og hjemmelavet smør.
Smørret skal børnene selv står for at kærne (selvfølgelig med hjælp fra os).
Måden smørret skal kærnes på er, at der hældes fløde i et syltetøjsglas (ca. 1/3 af glasset fyldes). Herefter rystes fløden til den skilder og bliver til smør og kærnemælk. Dette sker efter at have rystet i 5-10 minutter.
Når fløden er skilt til smør og kærnemælk, hældes kærnemælken fra. Herefter puttes smøren i et rent viskestykke og presses til al kærnemælken er presset ud.
Når processen er færdig, kan man tilsætte salt og evt. krydderurter.
Vores plan er at vi vil tilføje de urter vi har fået indsamlet, så vi til slut står med vores egen hjemmelavede kryddersmør.
Kryddersmøren bruges til at putte på vores fladbrød, så børnene kan smage deres eget produkt. Overskydende smør, får børnene med hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar